sundhedstanken.dk © 2015
-
Salutogenese
- står i modsætning til det mere ”kendte” ord patogenese, og er sammensat af det latinske ord salus, som betyder velbefindende eller sundhed samt det græske ord genesis, som betyder oprindelse/tilblivelse. Derved udtrykker ordet salutogenese, at sundhed er noget, der dannes eller udvikles og repræsenterer dermed en særlig måde at tænke på, når der tales om sundhed og trivsel.
Sundhedstanken
- et liv i balance
Salutogent perspektiv
I det salutogenetiske perspektiv flyttes et traditionelt patogenetisk fokus fra, hvordan vi kan undgå sundhedsrisici i hverdagen til, hvordan vi kan udvikle evner og forståelse til at kunne håndtere de risici, som hverdagslivet uvægerligt vil byde på.
Begrebet salutogenese relaterer sig også til en sammenhængende teori fremsat af A. Antonovsky. Antonovsky byder ind med et syn på helbred og sygdom, hvor der overvejende sættes fokus på menneskets totale livshistorie, på ressourcer og på det generelle problem med aktiv tilpasning til et miljø, hvor stressfaktorer uundgåeligt spiller en fremtrædende rolle. Sundhed er ikke kun et spørgsmål om livsstil, den sociale og kulturelle konfiguration inddrages også.
Antonovsky udtrykker det således; ”Ved at se OAS indenfor det overordnede spørgsmål om forholdet mellem kultur og personlighed får man øjnene op for betydningen af de muligheder, begrænsninger og påvirkninger, der overføres gennem familie og andre socialiserende instanser. Man bliver opmærksom på betydningen af de kulturelle, subkulturelle og sociostrukturelle kilder til sådanne personlige indstillinger” .
Aaron Antonovsky er medicinsk sociolog og hans salutogenetiske model er udviklet på baggrund af erfaringer fra hans arbejde indenfor dette felt. Antonovsky bygger desuden sin teori på empiriske resultater og ”traditionelle” udviklingspsykologiske forståelser, hvor selvet refererer til et grundlæggende lag i personligheden og hvor individet ses konstitueret som person gennem de sociale forhold, relationer og tilknytninger vedkommende indgår i.
Modellen sætter fokus på kilderne til sundhed, mestringsressourcer og generelle modstandsressourcer.
Sundhed og sygdom er ikke et spørgsmål om enten eller, der er tale om et kontinuum, hvor den ene pol er sundhed og den anden pol er sygdom, her kan individet befinde sig et sted midt imellem eller tæt på en af polerne. Stressfaktorer er evigt tilstedeværende i miljøet og det afgørende er de potentielle ressourcer til aktiv tilpasning.
Det salutogenetiske perspektiv lægger således op til at have opmærksomhed på de betingelser, der eksisterer for mennesker i deres hverdag. Betingelser som de udvikler sig og handler i forhold til. Betingelser som både repræsenterer muligheder og begrænsninger. Der lægges op til en interaktionistisk forståelse af udvikling, hvor samspillet mellem det ydre og det indre spiller en central rolle for udviklingen.
Antonovsky fremkom første gang med sin salutogenetiske model i 1979 i tidskriftet ”Health, Stress and Coping”. Antonovskys ønske var at forstå, hvorfor nogle mennesker klarer sig godt og bevarer deres sundhed og trivsel og tro på livet selv under ekstremt vanskelige vilkår.
Antonovsky var optaget af den menneskelige væren, handlen og rettethed i verden på godt og ondt.
Antonovskys perspektiv står i klar modsætning til et traditionelt patogenetisk naturvidenskabeligt inspireret syn, hvor målet er at identificere risikofaktorerne og udvikle handlemuligheder til at undgå disse og dermed ”tackle” livets besværligheder.
Det salutogenetiske perspektiv retter derimod fokus på kilderne til sundhed og teorien tager udgangspunkt i, at det ligger i den menneskelige eksistens, at stressfaktorer er allestedsnærværende. Det er håndteringen af den stressfremkaldende spændingstilstand, der er afgørende.
Det overordnede begreb i modellen er ”Sense of Coherence”, som på dansk oversættes til oplevelse af sammenhæng (OAS). Begrebet består af tre komponenter - begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed -, som er forbundet og som bidrager til en stærk eller svag OAS som helhed. Oplevelsen af sammenhæng ses som sundhedens fundament og en stærk OAS er knyttet til et stærkt selv og en fast identitet.
Oplevelse af sammenhæng skabes gennem erfaringer og en stærk OAS fremmes af livsoplevelser med indre sammenhæng, medbestemmelse og balanceret belastning.
Der findes fire livsområder, hvor det er særligt vigtigt at indhøste erfaringer, som opleves som begribelige, håndterbare og meningsfulde. Det er de indre følelser, de nære interpersonelle relationer, den primære rolleaktivitet og de eksistentielle forhold.
Begrebet defineres således; ”Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige, der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller, og disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i”.
Begrebets ene komponent begribelighed, eller udtrykt anderledes oplevelsen af forståelighed, henviser til den udstrækning i hvilken, man opfatter de stimuli, man konfronteres med enten i det indre eller det ydre miljø som kognitivt forståelige, som ordnede, sammenhængende og strukturerede i modsætning til det kaotiske, uordnede, tilfældige og uforklarlige.
Den anden komponent er håndterbarheden, som dækker over den udstrækning i hvilken, man opfatter, at der står ressourcer til ens rådighed, der er tilstrækkelige til at klare de krav, man stilles overfor.
Den sidste komponent er meningsfuldhed og hænger bl.a. sammen med engagement og motivation i tilværelsen. Komponenten er med andre ord begrebets motivationselement. Komponenten henviser til den udstrækning i hvilken, man føler, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt, og at de udfordringer hverdagen byder på er værd at investere energi og engagement i.
Endnu en central ting i teorien er det, at vi i de fleste tilfælde selv kan trække grænserne for, hvilke af vores livsområder, vi ”skal” opleve som begribelige, håndterbare og meningsfulde. Vi har altså mulighed for at sortere fra eller til med henblik på at fremme vores sundhed, blot ikke på fire centrale områder, der iflg. Antonovsky ikke kan udelukkes. På disse fire områder er det basalt for udvikling og oplevelse af sundhed, at de for de generelle modstandsressourcer vigtige erfaringsmuligheder er til stede og dermed grundlaget for udvikling af en stærk OAS.
De fire områder er, de indre følelser, de nærmeste interpersonelle relationer, den primære rolleaktivitet og de eksistentielle forhold. Det er på disse fire områder grundlæggende for oplevelse og udvikling af sundhed, at der i samspillet med omgivelserne gives mulighed for oplevelser karakteriseret ved indre sammenhæng, medbestemmelse og en balance mellem over og underbelastning.
Det er altså både i det personlige potentiale, i det ydre i form af intrafamiliære erfaringer, social klasse samt samfundsmæssige og historiske vilkår og samspillet herimellem kilderne til oplevelse og udvikling af sundhed skal søges og findes.
Disse tre komponenter i OAS begrebet er uløseligt forbundet, ligesom de er forbundet med de såkaldte generelle modstandsressourcer. Disse er fænomener af livsoplevelser, der er karakteriseret ved indre sammenhæng, medbestemmelse og en balance mellem over og underbelastning. En generel modstandsressource omfatter alle tre typer erfaringer og erfaringstyperne hænger tæt sammen med begribelighed, meningsfuldhed og håndterbarhed.
De generelle modstandsressourcer har det til fælles, at de gør det muligt at sætte de utallige stressfaktorer ind i en meningsfuld sammenhæng, de styrker OAS og mestring af tilværelsens udfordringer og dermed oplevelsen af trivsel og sund udvikling.
Det er benævnelsesværdigt, at stressfaktorer netop indeholder de modsatte erfaringsmuligheder end de generelle modstandsressourcer.
Stressfaktorer er netop livsoplevelser, der er kendetegnet ved inkonsistens, over/underbelastning samt udelukkelse fra at tage del i beslutningstagningen. Altså alle erfaringer som står i modsætning til de erfaringstyper, der danner grundlaget for de generelle modstandsressourcer.
I forhold til Antonovskys salutogenetiske perspektiv er det en grundantagelse, at mennesker handler og udvikler sig med de betingelser, der eksisterer for dem i deres hverdag. Der er tale om en interaktionistisk forståelse af udvikling, hvor samspil mellem de indre potentialer og de ydre betingelsers muligheder og begrænsninger spiller en central rolle. Den sunde udvikling er betinget af både de indre potentialer, grundlæggende behov og de erfaringer, der findes i samspillet med det omgivende miljø.
Udvikling i et salutogenetisk perspektiv handler om den menneskelige væren, handlen og rettethed i verden på godt og ondt.
Individets egne oplevelser, relationerne og miljøets tilbud af erfaringsmuligheder bliver centrale for individets mulighed for i samspillet at udvikle evner til at kunne se mening, begribe og handle og dermed udvikle en stærk OAS som basis for sundhed og trivsel.
De oplevelser og erfaringer, vi møder i vores sociale liv, får en vigtig rolle, idet de generelle modstandsressourcer oparbejdes herigennem. De generelle modstandsressourcer som er afgørende for håndteringen af den stressfremkaldende spændingstilstand og dermed bestemmende for ens placering på OAS kontinuet.
Efter min overbevisning åbner Antonovsky’s model mulighed for at anlægge et dynamisk udviklings og socialpsykologisk perspektiv på sundhed og trivsel, hvor både det ydre og det indre medtænkes, men i form af det relationelle og dynamiske. Det centrale er den individuelle oplevelse, der skabes i samspil med de tilstedeværende oplevelsesmuligheder.