sundhedstanken.dk © 2011

 

Beskyttende faktorer

 

Flere faktorer er fundet at kunne være en beskyttende faktor i forhold til stress - heriblandt:

 

- En grundlæggende accept af at være den, man er.

 

- En oplevelse af kontrol med sit liv og sine omgivelser.

 

- Positive relationer til andre mennesker.

 

- Personlig udvikling.

 

- Følelsen af et meningsfyldt liv.

 

- Selvstændighed.

 

 

 

Sundhedstanken

- et liv i balance

 

 

Forebyggende og beskyttende faktorer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores personlighed spiller en rolle 

 

·          Et optimistisk sindelag øger modstandsdygtigheden og robustheden -

o    Optimister ser sig selv i stand til at påvirke og deltage aktivt i livet.

o    Optimister tror på egne kræfter, de har lettere ved at holde ud og de sparer på ressourcerne.

o    Optimister finder en forklaring, der passer, når en negativ begivenhed opstår.

o    Optimister tager gerne æren, når en god begivenhed opstår.

o    En optimistisk tankegang øger

§ Engagementet i livet

§ Lysten til udfordringer

§ Selvtilliden

o    En optimistisk tankegang kan optrænes.

 

·          En oplevelse af mestring øger modstandsdygtigheden og robustheden -

o    Positive forventninger og en oplevelse af sine strategier som effektive vil føre til, at alarmreaktionen mindskes.

o    Anvendelse af indre teknikker, der støtter mestringen, kan læres.

 

·          At tage ansvar for at ændre sin psykosociale situation kan føre til bedre trivsel og mindre stress.

 

Vores livsstil og vaner spiller en rolle, heriblandt

 

·          At ændre sin adfærd, sænke sine krav, sørge for hvile, afslapning, motion og mental træning sammen med terapi kan forbedre stress.

 

·          Arbejdsliv og fritidsliv –

o    Arbejdsmængde.

o    Fyraften.

o    Sørg for at have arbejdsglæde.

o    Sørg for at kompetencer og opgaver passer sammen.

o    Prioriteter.

o    Prioriter det, der giver dig energi.

 

·          Fysisk aktivitet –

o    Modvirker stressfaktorer og har en terapeutisk effekt på bl.a. bugfedme og insulinresistens (livsstilssygdomme som er knyttet til stress).

o    Utrænede mennesker er ringere rustet til at håndtere fysisk og psykisk stress – en given belastning opleves mindre stressende rent fysiologisk af den veltrænede end af den utrænede.

o    Er både behandling og forebyggelse. Den reducerer aktiveringen af stressens fysiologiske effektorsystemer og øger evnen til at mestre stressen.

o    Kroniske smertepatienter kan bedre håndtere stress, når de er fysisk aktive end inaktive.

o    Fysisk aktivitet giver øget velbefindende bl.a. ved at påvirke serotoninsystemet og dermed øge stemningslejet.

o    Påvirker immunsystemet positivt i modsætning til stress.

 

·          Søvn –

o    Evnen til at sove uforstyrret og til at hvile sig ved at lukke af for aktiviteter både i krop og hoved øger modstandsdygtigheden for stress.

o    Tilfredshed giver en god nats søvn. Den måde, du lever på om dagen, har stor betydning for, hvordan du sover om natten.

o    Prioriter din søvn, så du kan komme i seng i ordentlig tid – gør den gode søvn til et princip – beslut at dit liv skal indeholde en god nats søvn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Coping afhænger af gener og erfaring.

Et åbent coping-mønster, hvor man viser, hvad man mener, er mere sundhedsfremmende end et skjult mønster, hvor man lader sig ydmyge.

Et miljø med et åbent sprog vil føre til en bedre coping.

  

"Hvis det ikke spiller nogen rolle, hvad man siger, holder man op med at sige noget"