Mindfulness

 sundhedstanken.dk © 2015

Sundhedstanken

- et liv i balance

Mindfulnesstræning er et mentalt arbejde med at bevidstgøre, styrke og smidiggøre sindet til bedre at kunne håndtere tilværelsens mange krav.

Det kan sammenlignes med træning af kroppen i motionscenteret.

Selve begrebet mindfulness dækker over en række teknikker primært fra buddhismen og yoga.

Det er en enkel meditationsform, der har vist sig effektiv til at skabe fokus, balance og mere energi i hverdagen. Den skaber både forankring og fornyelse i krop og sind, samt har en positiv effekt på holdninger, adfærd og selvopfattelse.

Meditation kan hjælpe os til at se, at den vej, vi kalder vores liv, har en retning og det, der sker lige nu i dette øjeblik, påvirker det næste, der sker.

Mindfulness handler bl.a. om at søge nærvær ved at være i nuet med fokuseret opmærksomhed på det, der sker inde i dig selv og omkring dig uden at vurdere og dømme.

Mindfulness handler om at være helt vågen og åndsnærværende. Det handler om at standse op og iagttage bevidstheden og dermed bevidstgøre bevidstheden, så vi kan tage styringen frem for, at lade automatpiloten styre.

Mindfulness handler om at tage hvert øjeblik, som det kommer, acceptere det og se det tydeligt, som det er, for derefter at give slip på det.

Evnen til at være til stede i nuet er noget, som flere og flere ønsker at blive bedre til og alle kan lære det, hvis vi er åbne, nysgerrige og vedholdende.

Hvis vi sætter os ned med den intention at få en tanke, følelse eller smerte til at gå væk, vil det sandsynligvis ikke ske. Det er først, når vi tillader og rummer oplevelsen, som den er og giver slip på vores modstand, at mindfulnessteknikkerne virker. Den største modstand er nok frustrationen over, at tingene ikke sker, som man ønsker det, når man sætter sig ned med sine forventninger.

Det virker først, når vi oplever og accepterer, hvordan vi har det og slutter fred med virkeligheden.

Vi kan træne mindfulness uformelt i hverdagen eller formelt med øvelser fra 3 - 60 min. dagligt.

Den uformelle mindfulnesstræning sker ved hverdagsaktiviteter som at tage bad, spise, lave mad, køre bil eller føre en samtale. Træningen sker ved at fokusere opmærksomheden på, hvad vi foretager os fra øjeblik til øjeblik samt at øve os i at slå automatpiloten fra og registrere, hvad der foregår i én selv og omgivelserne. En lille øvelse kan være at stoppe op, registrere, acceptere og reagere eller ikke reagere.

Den formelle træning kan være meditationer, vejrtrækningsteknikker, yoga, kropsscanninger etc..

Når vi træner mindfulness, sker der nogle kropslige ændringer. Både nervesystem, hormonsystem og immunsystem påvirkes. Celleaktiviteten falder i hele kroppen og dermed nedsættes behovet for ilt. Det retikulære system, der styrer vores evne til opmærksomhed og fokus stimuleres. Det limbiske og kortikale system dæmpes og de kemiske stoffer i blodet, der forbindes med angst og spændinger reduceres, hvilket giver en fornemmelse af mere energi, øget velvære og afspænding. Det parasympatiske nervesystem stimuleres, hvilket virker beroligende og afstressende.

Når vi træner mindfulness beroliges bevidstheden, kroppen slapper af og vi bliver bedre til at koncentrere os og se tingene klarere. Vi fungerer mere effektivt under pres, får et bedre helbred, mere selvtillid, mere glæde og bliver bedre til at slappe af.

Når vi træner mindfulness skærpes opmærksomheden overfor os selv og det vi foretager os, hvorved nærværet og den indre ro øges. Vi opøver vores evne til at være til stede i nuet, ligesom vores selvindsigt øges. Når selvindsigten øges, vil det give positive ændringer i den måde, vi forholder os til os selv på. Med en øget evne til at være til stede i nuet vil vi opleve større nydelse og intensitet i hverdagen og i livet.

Bevidstheden trænes i, hvornår opmærksomheden forstyrres af en tanke, hvorved valget om at forfølge tanken eller blive i fokus bliver synligt. Vi undgår hermed tendensen til følelsesmæssig eller tankemæssig kapring. Vi vil blive bedre til at handle bevidst eller med andre ord respondere frem for at reagere.

Når vi træner mindfulness ændres relationen til vores egne tanker og følelser. Vi observerer vores tanker og følelser, hvilket sætter os i stand til bedre at se, at tanker og følelser bare er tanker og følelser og at de ikke nødvendigvis beskriver virkeligheden. Det bliver nu nemmere at vælge, om man vil handle på følelsen eller blot rumme den. En ændring der har vist sig virksom mod bl.a. depression.

Det samme gør vores evne til at skifte mellem ”being mode” og ”doing mode”. ”Doing mode” aktiveres, når vi oplever en diskrepans, mellem det vi oplever og det vi ønsker – vi forsøger at gøre diskrepansen mindre gennem handling. Lykkedes handlingen ikke, vil sindet arbejde videre på en løsning ved at inddrage fortid, nutid og forventninger om fremtiden. Altid at ville have, at tingene er anderledes, end de i virkeligheden er, kan føre til, at modet mistes (det er ønsketænkning).

Videnskabelig forskning har vist, at udøvelse af mindfulness kan bidrage til, at stresssymptomer formindskes bl.a. ved, at selvkontrollen og selvværdet øges gennem mere ro i tanker og følelser.

Mindfulnesstræningen kan give konkrete redskaber til at falde til ro og dermed reducere eller undgå stress.

Træningen sætter os i stand til bedre at kunne rumme ubehag som svære følelser, tanker og kropsligt ubehag som f.eks. bekymringer, angst eller smerter. Den større rummelighed og oplevelsen af mestringsmuligheder vil kunne reducere sårbarheden for stressfaktorer.

Lene Hornbæk Mikuta

Mobiltlf.:

+45 61 70 88 92

At være opmærksom på det du oplever

At benytte åndedrættet til at skabe ro

At observere og registrere kropslige signaler, tanker og følelser

At forholde dig accepterende uden at vurdere eller fortolke

At lade oplevelser, tanker og følelser passere

”Life is what happens to you while you are busy making other plans”

-John Lennon

At leve lidt mere i nuet handler bl.a. om